Ny harpe til Odense Symfoniorkester
Odense Symfoniorkesters orkesterharpe blev anskaffet samtidig med indvielse af Odense Koncerthus i 1982. Efter anvendelse i ca. 40 år er harpen nedslidt og lever ikke op til de kvalitetskrav, der stilles til en koncertharpe, der anvendes i et professionelt symfoniorkester. Der er derfor behov for, at der anskaffes en ny orkesterharpe til anvendelse i OS. Harpen skal matche kvalitetsniveauet for øvrige instrumenter i orkestret.
En ny orkesterharpe til det topprofessionelle symfoniorkester vil udfordre harpenisten med en større rigdom af farver, leve op til dirigentens ambitionsniveau om et komplet klangbillede samt fremme publikums samlede musikoplevelse.
Odense Symfoniorkesters ledelse, chefdirigent samt repræsentanter for musikerne har udtrykt ønske om, at Odense Symfoniorkesters Venner vil påtage sig opgaven med at skaffe den fornødne finansiering til indkøb af en ny orkesterharpe.
Venneforeningen har besluttet at løfte opgaven med at organisere en indsamling af midler til indkøb af en ny orkesterharpe til Odense Symfoniorkester. Indsamlingens titel er ”HARPENS ÅR”. Målsætning er, at der indsamles ca. kr. 400.000.
Odense Symfoniorkesters Venner har opnået tilladelse fra Indsamlingsnævnet til at foretage indsamling efter Indsamlingslovens §3 i perioden fra 1. januar til 31. december 2024.
Bliv ”medejer” af en ny orkesterharpe til Odense Symfoniorkester. Venneforeningen takker for ethvert beløb, du indbetaler på kontonr. 2010 9038745953 eller på MobilePay 449268.
Ønske om anonymitet respekteres. Tusind tak for din støtte!
Anbefalinger til ny orkesterharpe til Odense Symfoniorkester – klik her for at læse.
Harpens år, flyer – klik her for at læse.
Harpenisterne Alexandra Guiraud og Anastasiia Lisitsyna, flyer – klik her for at læse.