Robert Holmsted Basun (1. solo)

Hvorfor blev du musiker og hvorfor netop basun?
Min musikalske løbebane startede med undervisning af min faster i husorgel fra jeg var 8-10 år. Derefter startede jeg i København Kommunes Skoleorkester (KKSO) på Euphonium, da min far syntes, at tuba var for tungt!
KKSO blev mit faste holdepunkt hver torsdag i mange år, først som elev og siden som lærer, indtil jeg flyttede til Odense. Da jeg var omkring 17-18 år dannede vi et jazzband i KKSO, og jeg blev derfor opfordret til at spille basun, da jeg så kunne lave glissader ligesom Papa Bue.
Fra første færd blev jeg forelsket i dette instrument. Basunens klang, måden man kan spille legato på, og dynamikken er fantastisk. Og instrumentet kan bruges i stort set alle sammenhæng, lige fra jazz til et symfoniorkester.
Så selvom jeg tog uddannelse inden for handel og kontor og var funktionær med fast månedsløn, trak basunen så meget, at jeg sagde det hele op og gik efter konservatoriet. Et skelsættende møde med tidligere solobasunist i DKT Torbjörn Kroon i 1988 gjorde, at det lykkes for mig.

Hvor har du studeret, og hvordan har din karriere ført dig til Odense Symfoniorkester?
Efter to et halvt år på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium vandt jeg stillingen som 2. basun i Odense Symfoniorkester i 1992, hvor jeg efter sommeren 1994 rykkede op på min nuværende position som solobasunist. I 1994 søgte jeg ind på konservatoriet i Odense for at tage solistklassen ved siden af mit arbejde. Samtidig blev jeg headhuntet til DR i et år som solobasun, hvilket jeg tog som en udfordring men også en slags uddannelse i at være netop solobasunist.
Efter det år savnede jeg den alsidighed, vi har i OS, og jeg vendte glad tilbage. Jeg debuterede i 1996 som solist, og i 2000 deltog jeg i en international solistkonkurrence i Porcia, hvor jeg delte andenprisen med en franskmand. Der blev ikke tildelt førstepris det år, så det var stort for mig.

Hvordan jeg lige nøjagtigt valgte OS? Som studerende søger man de job, der er til rådighed. Min tanke var, at det ikke skulle have for stor en radius fra København, men søgte da også i Göteborg og Oslo. Men så kom en konkurrence om et års vikariat i OS, som jeg så vandt i januar 1992. Det blev senere til en fast stilling, og den vandt jeg 16. december 1992, og da jeg en måned forinden havde vundet en solobasun konkurrence i Copenhagen Phil, tilbød OS mig fast job, umiddelbart efter jeg vandt. Der var ingen tvivl i mit sind; dette orkester var der, jeg ville være! I dag, 32 år efter, føler jeg stadig en dyb taknemmelighed over mit fantastiske job i OS. Det er virkelig et dejligt orkester.

Jeg har siden 2005 undervist på konservatoriet i Odense og mine elever får altid af vide, at de skal gå efter at blive en komplet musiker. Som basunist bør man flirte med alle stilarter, gerne lære at improvisere og meget gerne indgå i flere sammenhæng, kammermusik m.v.

Hvilken musik vil du allerhelst spille?
Selv har jeg spillet meget kammermusik, især kvintet, men også bigband og traditionel jazz. Mit job er selvfølgelig fokuseret på det klassiske, og jeg elsker de store komponister som Gustav Mahler, ikke mindst hans 3. symfoni, Richard Strauss og vores egen Carl Nielsen. Richard Wagner står også højt på listen, og en af de største oplevelser jeg har haft med OS, er vores opførsel af “Ringen” med vores daværende chefdirigent Alexander Vedernikov. Muligvis pga. dette projekt blev jeg inviteret til Berlin for at spille 1. sats af Valkyrien med Berliner Philharmonikerne. Kæmpe oplevelse!

Hvad er det største, der er sket indenfor musikken i din tid eller i din karriere?
Som solist har jeg mange gange stået foran OS, og i 2017 var det med en uropførelse af Ib Glindemann. Det var et samarbejde, jeg med stor respekt og glæde ser tilbage på. Værket blev senere indspillet sammen med trompetkoncerten som vores solotrompetist Per Morten Bye elegant tog sig af.

Hvordan håber du, at andre får udbytte af din musiske indsats?
Som musiker lever vi af publikums respons, og ved hver eneste koncert kan der være en til stede, som hører os for første gang. Det er en af grundene til, at vi altid skal levere størst mulig kvalitet. Vi er tonekunstnere, og vores klang skal fortælle en historie. Så forhåbentlig går publikum fra en koncert beriget, opløftet og med en oplevelse der sidder i kroppen længe efter. Vi har alle sammen et ansvar for, at det skal ske, og jeg prøver altid på at producere den smukkeste klang i alle nuancer.

Hvilken komponist eller anden musiker beundrer du mest?
Der er rigtig mange musikere, der har haft betydning for mig – inklusive mine kolleger. Jeg har forsøgt at blive en komplet musiker ved også at lytte til andre instrumenter som f.eks. cello eller sangere. Min cd-beholdning vidner meget om det med solistplader fra stort set alle instrumenter og ditto sangere. Hvis jeg skal nævne mit eget instrument, så har solisten Christian Lindberg betydet fantastisk meget og min lærer på konservatoriet Torbjörn Kroon skylder jeg alt.

Hvad foretager du dig, når du ikke spiller musik?
Når jeg er hjemme, lytter jeg gerne til al slags musik, er meget interesseret i vinsmagning og så elsker jeg at renovere og bygge. Jeg deler også H. C. Andersens udsagn om “at rejse er at leve”. Derudover nyder jeg min familie, min elskede hustru og mine to skønne døtre.